Psykolog indenfor kriser, børn og skilsmisser

Jeg har stor forståelse for, at behov og ønsker kan variere, så jeg tager altid en indledende snak med dig omkring netop dette. På den måde kan vi bedst muligt nå i mål med en behandling, der passer til netop dig. Det er vigtigt for mig, at alle føler sig trygge i mine hænder.

Stine Bloch

I mange år har jeg hjulpet børn, unge og familier i kriser og med sociale- og følelsesmæssige vanskeligheder. Det har ofte været problemstillinger med børn og unge, der rammes af skilsmisser, mobning, ensomhed, dødsfald, omsorgssvigt og relaterede problemstillinger.

Jeg har arbejdet i det nuværende Familieretshus med skilsmisser som børnesagkyndig rådgiver, og jeg har været tilknyttet byretterne som børnesagkyndig dommer i forbindelse med tvangsforanstaltninger.

Services

Børn og unge

Mistrivsel hos børn og unge kan vise sig på mange måder – tristhed, vrede, angst eller fysiske symptomer som ondt i maven. Jeg hjælper børn og deres forældre med at forstå og håndtere de svære følelser, så hverdagen igen kan blive tryg og overskuelig.

Skilsmisser og familier

En skilsmisse er ofte en af livets største kriser – både for voksne og børn. Jeg støtter jer i at finde løsninger, der tager hensyn til børnenes trivsel, og hjælper med at bevare et respektfuldt samarbejde som forældre.

Kriser og traumer

Ulykker, dødsfald, sygdom, stress eller voldsomt pres kan ramme alle. Jeg tilbyder krisehjælp og støtte, så du får redskaber til at håndtere reaktionerne og finde styrken til at komme videre.

Voksne i svære perioder

Når livet føles uoverskueligt – i privatlivet eller på arbejdet – kan samtaler give nye perspektiver. Jeg hjælper voksne med at håndtere stress, sorg, konflikter og andre udfordringer, og jeg giver dig værktøjer til at skabe forandring og balance i dit liv.

Book en tid i dag

lad os tale om din situation

Uddannet fra Københavns Universitet

Jeg har mere end 20 års erfaring som autoriseret uddannet psykolog og har arbejdet bredt med både børn, unge, voksne og familier. Mit arbejde bygger på faglig viden, empati og en dyb forståelse for de udfordringer, der kan ramme mennesker i alle livets faser.

Stor erfaring med børn, skilsmisser og kriser

Med en baggrund som børnesagkyndig rådgiver i Familieretshuset og erfaring fra byretterne har jeg en unik indsigt i både børns og voksnes reaktioner i svære livssituationer. Det betyder, at du får professionel hjælp baseret på dyb faglig viden og mange års praksis.

Tryghed og individuelle forløb tilpasset dig

Alle forløb starter med en indledende samtale, hvor vi afklarer dine behov. Jeg tilpasser altid samtalerne til den enkelte – uanset om det handler om et barn i mistrivsel, en familie i skilsmisse eller en voksen i krise. Hos mig er tryghed, nærvær og konkrete redskaber i centrum.

Ring nu +45 28 70 68 00